Min historie og baggrund  

Jeg hedder Anne Kragh Selzer, og jeg er født i 1979.

Min historie begynder ikke med en diagnose.

Den begynder med et barn, der voksede op som enebarn, og som tidligt i livet oplevede ting, som ingen børn burde opleve. Jeg blev voksen alt for tidligt og lærte allerede som barn, at livet ikke altid er et trygt sted.

Som ung blev jeg en del af det psykiatriske system. Det blev begyndelsen på omkring 30 år, hvor diagnoser, journaler og systemet kom til at fylde en stor del af mit liv.

I mange år blev jeg først og fremmest set gennem min diagnose. Jeg lærte også selv at se mig gennem de ord, der stod i mine papirer. Det gjorde det svært at forestille sig, at der kunne være et andet liv på den anden side.

Men bag diagnosen var der stadig et menneske.

Der var en Anne med drømme, følelser, håb og et ønske om at høre til. En Anne, der længtes efter kærlighed, relationer og et liv, der ikke kun handlede om det, der var svært.

Mit liv har ikke været nemt. Jeg har været igennem mere, end de fleste mennesker kan forestille sig, og i mange år troede jeg, at min fortid og mine diagnoser skulle definere resten af mit liv.

Men langsomt begyndte noget at ændre sig.

Jeg begyndte at stille spørgsmål ved det, jeg havde fået fortalt om mig selv. Jeg begyndte at forstå min historie på en anden måde og opdage, at en diagnose ikke behøver at være en livsdom.

Jeg begyndte at finde ud af, hvem jeg var, når diagnoserne ikke længere skulle definere mig.

I dag er jeg ude af det psykiatriske system og lever et liv, som jeg på mange tidspunkter ikke troede var muligt.

Jeg har en fantastisk kæreste, som har gjort en kæmpe forskel i mit liv, og jeg bor sammen med mine to katte, Pixie og Vitus. Mit liv er ikke perfekt, og min fortid er ikke forsvundet. Den er stadig en del af mig.

Men den bestemmer ikke længere, hvem jeg er.

Det er netop derfor, jeg fortæller min historie.

Ikke for at give et glansbillede af livet efter systemet. Og heller ikke for at fortælle, at der findes én rigtig vej ud.

Jeg fortæller den, fordi jeg ved, hvordan det føles at blive reduceret til en diagnose. Fordi jeg ved, hvor meget det kan betyde at blive mødt som et helt menneske – også når historien er svær, rodet og langt fra perfekt.

Min historie handler om svigt, smerte, diagnoser og et system, der ikke altid formåede at se mennesket bag.

Men den handler mindst lige så meget om håb.

Om udvikling.
Om kærlighed.
Om at finde sig selv igen.
Om at turde drømme.
Og om at opdage, at livet kan begynde igen, også efter mange år, hvor man troede, at det var for sent.

I dag fortæller jeg min historie gennem mine foredrag og min bog "Mennesket bag diagnosen
– min vej ud af systemet og ind i livet".

Jeg gør det ikke, fordi jeg har alle svarene.

Jeg gør det, fordi jeg håber, at min historie kan få andre til at se mennesket bag diagnosen
– og måske minde nogen om, at man er mere end det, der står på et stykke papir.

For mig handler vejen ud af systemet ikke kun om at forlade et system.

Den handler om at finde vejen ind i livet. 

Musik har altid været terapi for mig.

Mine 2 dejlige pelsbørn, Vitus & Pixie.

Livet var ikke nemt, foto fra 2020.